Natur og Myrer
|
|
|
|
|
|
|
”Natur og Myrer”- Mogens Gissel Nielsen – beskæftiger sig med naturen – og specielt myrer i Danmark og naturforhold og dyreliv i Australien.
Foredragsvirksomheden omfatter selvfølgelig foredrag om myrer for alle alderstrin, men jeg kan også tilbyde foredrag om insekter generelt og om sociale insekter. Endvidere tilbydes også foredrag om Australiens dyreliv og specielt om de fascinerende dyr og naturforhold i den Tropiske del af Australien.
Jeg har mange års erfaring med ekskursioner hvor det primært er insekter, der er i fokus, og jeg har afholdt kurser for Naturvejledere og Naturguider fra Danmarks Naturfredningsforening om anvendelsen af myrer i undervisningen og på ekskursioner.
Ekskursioner langs kysten hvor det er faunaen i den kystnære zone og de opskyllede dyrerester på stranden, er også et område hvor jeg har erfaring.
Konsulent arbejdet er primært opgaver vedrørende myrer som bliver anvendt til at bekæmpe skadedyr, eller vejledning om tiltag for at få flere myretuer i skove. Bestemmelse og flytning af større generende skovmyretuer er også et arbejdsfelt. Jeg giver råd og vejledning, men jeg foretager ikke kemisk bekæmpelse af myrer.
Som noget nyt har vi indledt et samarbejde med restaurant ”Himmel og Hav” ved Kysing Strand om fremstilling af en økologisk ”Orangemyre vodka”
Foredrag om Australiens kunst og kultur udbydes af min kone – Dorthe Birkmose – se hendes hjemmeside aboriginalpaintings.dk . Fra vores galleri kan vi arrangere udstillinger og salg af australsk aboriginial kunst.