Natur og Myrer
|
|
|
|
|
|
|
Mennesket har gennem alle tider været fascineret af myrer. Fascinationen kan skyldes at myrer og mennesker ligner hinanden på mange punkter og har nået mange af de samme evolutionære ”gennembrud”. Som eksempler kan nævnes organiseringen af sociale samfund med samarbejde, arbejdsdeling og landbrug. Som hos mennesket kan arbejdsopgaverne hos myrer være yderst specialiserede med pædagoger, der kun tager sig af yngelpleje, soldater hvis eneste formål er et beskytte samfundet. Fødeindsamlingen foretages af samlere og jægere, og for dyrkningen af svampe og bladlusehold står gartnere og landmænd. Myrerne er oven i købet gået skridtet videre i specialisering med deres dronninger, hvis eneste opgave er æglægning. Specialisering og organisation i store samfund gør at myrerne og mennesket kan karakteriseres som de mest succesrige ”dyregrupper”. Begge arter har tilpasset sig og koloniseret næsten alle områder på jorden. Blandt terrestriske dyr er det kun myrernes biomasse der overgår menneskets. Myrernes karakteristiske egenskaber er ikke kun spændende men betyder også, at vi kan udnytte myrerne. Kom og hør, hvordan de er blevet et kraftfuldt våben i kampen mod nogle skadedyr.